Fiber På Landet Foto Fra Norlys

Søg om tilskud til bedre internet i Bredbåndspuljen

14. juni 2021.

Den nationale bredbåndspulje er etableret, så man kan søge om et tilskud til etablering af bredbånd. Den er målrettet boliger, virksomheder og sommerhuse i landzoner og sommerhusområder med dårlig internetdækning. Puljen er derfor ikke for alle.

I 2021 er 100 millioner kroner i puljen. Læs mere om kriterierne for at kunne søge her.

Sådan søger du om tilskud

For at søge Bredbåndspuljen skal du opfylde en lang række krav. Eksempelvis skal du søge som en forening. Men måske endnu vigtigere: Ordningen gælder kun for adresser, der maksimalt har 10 Mbit/ download og 2 Mbit/s upload.

Vi forstår godt, hvis tanken om en lang ansøgningsproces kan virke lige så tung som langsomt internet. Heldigvis er det slet ikke så svært at ansøge – og vi er klar til at hjælpe, hvis du ønsker det.

Syv skridt mod hurtigere internet

Med Bredbåndspuljen kan du tage syvmileskridt mod hurtigere internet. Du skal blot følge nedenstående plan, som får dig godt i gang og sikkert i mål.

  1. Dan en arbejdsgruppe. Alliér dig med andre, så I kan hjælpe hinanden gennem ansøgningsprocessen.
  2. Undersøg, om jeres forening opfylder ansøgningsbetingelserne. Her skal du være opmærksom på pointmodellen. Den danner udgangspunkt for tildeling af tilskud.
  3. Saml opbakning lokalt. Du skal indhente fuldmagter og underskrifter, så der er styr på, hvem der er med, hvem der er projektadministrator, og hvor meget egenbetaling I er villige til at betale.
  4. Annoncér projektet på Energistyrelsens hjemmeside. Projektet skal annonceres i mindst tre uger for at få tilbud fra bredbåndsudbydere.
  5. Vælg jeres bredbåndsudbyder. Hvis ikke I modtager tilbud, er det muligt at kontakte relevante udbydere.
  6. Send ansøgningen. Det gør I på Energistyrelsens tilskudsportal. Fristen er 25. oktober 2021.
  7. Tildeling af tilskud. Får I tilskud eller ej? Det vurderes ud fra pointmodellen, som nævnt i punkt 2.

De syv skridt beskriver ansøgningsprocessens hovedtræk. Hvis du vil have alle detaljerne med, anbefaler vi, at du læser den fulde vejledning fra Energistyrelsen.

Fiber Nedgravning 23

- Hvert eneste projekt, som får del i bredbåndspuljen, betyder, at der er en husstand mindre, som skal slås med en utilstrækkelig internetforbindelse.
Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune

Kontakt for råd og vejledning

Vi står klar med gode råd og vejledning – og du får en fast kontaktperson hos os.

Ring i dag og hør, hvordan du kommer godt i gang.

Kundeservice: 8820 8311.

Eller din faste kontaktperson:
Jens Sørensen, 2459 7667.

Mød os i Videbæk den 16. og 25. april
Mød os i Videbæk den 16. og 25. april
8. april 2024

Kom og hør om dine fibermuligheder.

Mød os i Skjern den 11. og 23. april
Mød os i Skjern den 11. og 23. april
3. april 2024

Kom og hør om dine fibermuligheder i Skjern.

Mød os i Skjern den 19. og 26. marts
Mød os i Skjern den 19. og 26. marts
11. marts 2024